Gennem de sidste syv år har vi haft en fast skriverutine fredag morgen. Den ene i Thy, den anden på Thurø. Vi tjekker ind klokken 05 på Messenger, skriver og udveksler udkast klokken 06.

Vi har været afsted på flere skriveophold sammen, blandt andet i Hanstholm Fyr og ved Tranekær på Langeland. Det var også på et sådant ophold, at Katrine lærte Jannie at strikke.

Vores filosofi er enkel. Man skriver ved at gøre det. Nogle gange går det godt i første forsøg. Andre gange skal der optrævlinger til. Med en ven ved sin side er det både lettere og sjovere.

Hvad er vi også?

Færdige med at undskylde

Katrine Dahl Clement. Retoriker og rådgiver i strategisk kommunikation. Har forsket i skrivning og skrivepædagogik og skrevet Ph.D.-afhandling om feedback i kollaborative skriveprocesser. Skriver fagtekster, artikler og velmente manifester på sociale medier. Katrine skriver også historier, især om Irene. De er lidt hemmelige, men en dag slipper Irene måske ud af skuffen. Find ud af mere.

Jannie Schjødt Kold. Journalist, forfatter og dramatiker med flere bogtitler bag sig. Skriver dramatiserede lydvandringer, der foregår i naturen og underviser blandt andet skoleklasser i at finde deres stemmer og lave historier til lyd. Jannie har desuden interviewet en lang række forfattere og afluret deres metoder. Find ud af mere.

Skriv og strik

Med baggrund i retorik og litteratur samt ugentlig fredagsskrivning, er vi klar til at skabe et trygt rum, hvor vi sammen undersøger skriveprocessen inspireret af strik.

Nyd processen!

Alt er WIP

Strik mod perfektheds-tyrani

Skriv uden at dæmpe din stemme

Craft mod mistrivsel

Vi imiterer, vi finder på, vi lader vandet løbe til det er klart.

Skriv og strik